Isle of Fionia - LITTLE ISLE - Single Malt Danish Whisky 43% alk./vol. 700 ml.

525,00 DKK

Isle of Fionia Little Isle er en god 'starterwhisky' på 43% vol., med en blød, rund og frugtig smag samt en let sødme. Little Isle er en del af vores serie af økologiske whiskyer under brandet Isle of Fionia fra Nyborg Destilleri. Den er fremstillet af økologisk, fynsk malt og er sidenhen lagret på bourbonfade og afrundet på STR- og portvinsfade.
 

Model/Varenr.: 50066
stk.

En ung whisky med en moden smag.

Isle of Fionia Little Isle er en økologisk whisky lavet på lokal fynsk malt, der har lagret 3-4 år på tre forskellige fadtyper; Bourbon- portvin- og STR-fade. Kombinationen af fade har gjort, at vi trods whiskyens unge alder har kunnet lave en både kompleks, indbydende - om end livlig - single malt whisky.

Duft: Little Isle dufter vinøs, frisk og frugtig. Den gode indflydelse fra portvinsfadet er tydelig, og man finder både røde druer, kirsebær og krydderier. Let vanilje og lidt pære titter også frem, og endeligt lover whiskyen dybde med hårdt ristede nødder og brændte fadnoter.
 
Smag: Smagen er sødmefuld med fremtrædende noter fra portvinsfadet. De runde hjørner, frugtigheden og dybden, som næsen lovede, finder man igen i smagen. Det er en ung whisky med et modent udtryk. Den kan sagtens klare lidt vand, hvor du vil opleve, at smagen åbner sig endnu mere op.

Bourbonfade: De første par år lagrer Little Isle på bourbonfade, der blandt andet giver vores Little Isle noter af vanilje, grønne æbler og pærer. Desuden er bourbonfadets indre kullag med til at file de skarpe kanter af på den unge whisky, så den føles godt i munden. 

Portvinsfade: De 300 liters portvinsfade vi har anvendt, har tidligere været brugt til Ruby Port og giver sødme, dybde, frugt og farve til Little Isle.

STR-fade: STR står for Shaved, Toasted og Re-charred. STR fungerer sådan, at man først skraber 5 millimeter af stavene på indersiden af fadet (Shaved). Derefter bliver fadets inderside igen ristet (Toasted) og forkullet (Recharred). Lagringen i STR-fade gør smagen i vores whisky rundere og giver den større kompleksitet og ekstra farve – set i forhold til det whisky, der udelukkende ligger på bourbonfade.

Priser: Vandt guldmedalje til Uppsala Beer & Whisky Festival 2023 i kategorien World Whisky, ikke-røget.

100% økologisk whisky. Destilleret på Nyborg Destilleri.    

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt